lørdag den 15. november 2014

Mit uld projekt.

I maj hentede jeg 9 fåre ham ude på Mosedamgaard i Værløse. Jeg havde håbet at jeg kunne aflevere dem alle tilbage, som strikket trøjer, men det har taget længer tid end jeg havde regnet med, at bearbejde ulden. Jeg har nået at få lavet 6 af dem.

Det er blevet til to islænder i str 6 år som jeg tidligere har vist. Samt de her to i str. M og arvingen.


søndag den 28. september 2014

Nordisk strik

Så kom jeg igang med at strikke trøjer af mit garn som jeg selv har spundet og der efter farvet. Det er end til nu blevet til to trøjer i str. 6 år.
Den er lavet i natur brun og den gule er farvet med tagrør.
Den grønne er farvet med tagrør, denne har ligget et døgn i farvesuppen.


Pulsvarmer den gule er farvet med lugtfricamille.

tirsdag den 26. august 2014

Jordbærkjole

I sommer da vi sad i hængekøjen, spurgte mit barnebarn på 2½. " mormor kan du ikke lave en jordbærkjole, med en lomme til mig?".Jo det kan jeg da godt. Så måtte jeg igang med strikkeprøve og blok.
Her er så hvad det blev til. Så var det bare et spørgsmål om det var det damen forventede. Og ja den faldt i god jord, det var bare sådan den skulle se ud.

tirsdag den 12. august 2014

Plantefarvning

Det har jo været en dejlig varm sommer. Men for mig blev det for varmt, så jeg har siddet i skyggen og spundet garn. Så blev der garn til at plantefarve.
I weekenden farvede jeg så med tagrør.. Det har jeg prøvet tidligere, men sjovt nok får jeg aldrig de samme farver. Denne gang fik jeg en neon gul det har jeg ikke prøvet før.


mandag den 7. juli 2014

En dejlig kurv

Jeg syntes bare at denne kurv er dejlig. Går rundt om den og glæder mig over den. Jeg har bare for mange projekter igang, så jeg " må " ikke starte på den.

lørdag den 5. juli 2014

Duftfri kamille

I dag bliv der samlet duftfri kamille. Nu måtte jeg prøve at farve noget af det garn som jeg har spundet.
Jeg havde 375 gr. Garn som jeg kunne bruge. 140 gr. Bejdsede jeg med krom og vinsten. 235 gr. Med alun og vinsten


De mørke er dem der bliv bejdset med krom og vinsten. Det er det der spænde ved plantefarvning man kan ikke være helt sikker på hvad farve det bliver. Jeg havde nok regnet med at det garn der var bejdset med alun og vinsten var blevet merer gult. 


tirsdag den 1. juli 2014

Fra fårham til garn

Det er da helt fantastisk, det her:
Efter at blive renset, kartet, spundet, og tvundet. Kan blive til det dejligste garn. Ud af et får har jeg fået ca. 1kg uld.
Nu skal det bare farves, så er det helt klart til at komme på pindene. Garne passer til pinde 3,5-4. Der er ikke noget bedre end at sidde med sit helt eget garn mellem hænderne. 

mandag den 16. juni 2014

Mere feminin strik

I øjeblikket går det meste af min tid med at rense uld, karte og spinde, men lidt kommer der ad pindene.
Jeg har lavet et par ting fra Lene Holm Samsøes bog mere feminin strik. Denne Penelope jakke som jeg har strikket i en tråd mohair og to tråde thistledown silk.

Cecilia den er strikket af mohair fra Jacobdal i Sverige.


søndag den 18. maj 2014

Mosedamgård

Fredag var vi på Mosedamgård. Her har de såne får, som jeg får uld fra. De har en dejlig brun farve, det giver noget dejligt garn.
Fårene skulle kysses og krammes


torsdag den 15. maj 2014

Stribede kjoler

Så blev der taget en pause fra vævestrikken. Jeg havde brug for at lave noget hvor der ikke skulle tælles hele tiden. Det blev til to kjoler i supersoft uld fra garngaragen.
De har en rigtig god pasform og er dejlige at have på.
På et tidspunkt må se at få lært at strikke kjoler på strikkemaskinen. 



mandag den 5. maj 2014

Maskinstrikning

Så fik jeg endelig brugt min strikkemaskine. Kanterne er strikket i hånden og det blev så til vævestrik igen. Garnet er noget jeg har fundet på et loppemarkede.

lørdag den 12. april 2014

Vævestrik

Endnu en trøje i vævestrik, denne gang en Hanne Falkenberg. Den er strikket i supersoft fra garn garagen.

onsdag den 2. april 2014

Barnevognspude

Så er det slut med puder og dyner får at få den lille til at sidde i barnevognen. Denne pude støtter hoften og ryggen. Det siges at den kan bruges fra ca 4 mrd. Men jeg ville snakke med sundhedsplejsken om hvornår hun mener at den kan bruges. 
Jeg var heldig at få mønstret af en, der mente at den kunne jeg nok finde udad at sy. Den er lavet i bomuldstof. Fyldet er fiberfyld.

fredag den 28. marts 2014

Dukke pusletaske

Denne dukke pusletaske er en kopi af dem som jeg har lavede til mine børnebørn. Den gjorde stor lykke hos 2 årige Chili. Nu kunne hun pakke til dukkerne som tante Bina gjorde til fætter Milo. Jeg lavede vaskeklude, hagesmækker og købte bleer så var den klar.


tirsdag den 18. marts 2014

Vævestrik Ellen Holm

Da jeg var på håndarbejdsmesse i Rødover, gik jeg efter noget vævestrik. Jeg faldt over denne cardigan. Jeg købte en lys grå og en æble grøn supersoft hos garn garagen som jeg ville lave den i, men de blev alt for tamme. Så det blev den lime grønne og æble grønne der vandt.
Det er en cardigan som er nem at strikke, men da det er vævestrik tager det lang tid, syntes jeg. Jeg tror at jeg skal lave nogle knapper der passer bedre til den.

mandag den 17. februar 2014

Islænder

Endnu en Islænder, denne er lavet af uld fra får på Mosedamgaard i Værløse. Jeg har renset ulden for skidt, derefter kartet og spundet det. Ja, mit eget garn. Islænderen er mit første strik i mit eget garn. Det er vildt at ha lavet det hele selv. Garn tykkelsen blev pinde 3,5 - 4 en fin tykkelse. Det er fint blødt. Der er nogle ujævnheder, men det syntes jeg gør at trøjen bliver mere rustik. Jeg er rigtig glad for resultatet.

tirsdag den 11. februar 2014

Lyseblåt strik

Ja så faldt jeg over 10 nøgler lyseblåt blødt uldgarn. Nu kunne nogen tænke at det var lidt kedeligt at sidde og strikke i samme farve, det syntes jeg ikke det var sjovt at se hvad jeg kunne få ud af de 10 nøgler. Det blev til, uldbukser i str. 0-3 mrd. Hue og vanter i samme str. En trøje i str 9 mrd. En vest str. 12-18 mrd. Og til sidst en " morfar " gardigan i str. 2 år. Der er næsten et helt nøgle tilbage, som jeg ikke helt ved jeg skal bruge til.




fredag den 7. februar 2014

Pusletaske

Da jeg skulle have mit første barn fik jeg en pusletaske af min mormor, det er nu 30 år siden. I en af mine gamle sybøger fandt jeg mønsteret på den. Den er meget praktisk, den kan bruges alle steder, der er altid et underlag som barnet kan ligge på.
Den er lavet i imiteret læder, det er så første gang jeg syer noget i imiteret læder. Men jeg tror at den bliver nem at holde, da den bare kan vaskes af med en klud.
Der er tre lommer i hver side til bleer og klude osv.

onsdag den 29. januar 2014

Nordisk strik

Inspireret af bogen nordisk strik med variation, har jeg nu strikket to ens trøjer, en i str. 6 år og en til mine mand. Det er godt nok længe siden at jeg har lavet noget større end 6 år. Det var lige før at jeg var ved at lægge den til siden og begynde på noget nyt, men jeg tog mig sammen og blev færdig. Så nu kan de to mandfolk blive ens.
Ved udtagning på ærmerne lavede jeg en mønster bane.

tirsdag den 21. januar 2014

Betræk til voksipose

Så blev der lavet et nyt betræk til vores nyeste barnebarns voksipose. Det havde jeg aldrig prøvet at lave før. Jeg syntes at resultatet blev meget godt. Jeg brugte det gamle betræk som mønster. Jeg blev overrasket over alle de små finesser der var, men jeg tror at jeg har fået dem alle med.


Farvning med Avocado

Jeg har i en periode eksperimenteret med at farve forskellige garn typer med Avocado. Det har været rigtigt spændene at se hvilke farver d...