Plantefarvning/Plant dyeing

Nogle holdepunkter om plantefarvning.


Bejdsning:
For at få farven til at binde sig til uldfibren, kræves et bejdsemiddel. Man kan bejdse, før man farver eller samtidig med farvning.

Bejdsningsprocessen:
Kom lidt varmt vand i gryden, når det koger op, opløses bejdsemiddel heri. Gryden fyldes med lunkent vand, og det gennem våde garn kommes i. Garnet skal have samme temperatur som vandet i gryden, når det kommes i. Garnet vendes ofte indtil det når kogepunktet ( 90-95 grader). Her holdes det 1 time.
Garnet kan køles i bejdsevandet. Skal man farve umiddelbart efter, skyller man garnet i et par hold vand, inden det kommes i farvebadet. Alt garn lægges i samtidig.
Det bejdsede garn kan opbevares nogle dage i rent, koldt vand. Vare det længere tid, inden man skal farve garnet, kan man vride det let op og rulle det ind i et gammelt lagen, som opbevares køligt ca. 1 uges tid. Garn som er bejdset og skal opbevares i længer tid, kan tørres efter det er skyllet.
Når bejdset garn er tørret, er det bedst at vaske det i sæbevand, inden man farver på det, ellers er det svært at få rigtigt gennemvådt.

Før man bejdser:
Bundterne af garn må ikke være for store ( ca. 50 gr. ) . Man binder 2 snore om hvert bundt, ikke stramt. Garnet må ikke ligge trangt i gryden. Garnet skal være rent og gennemvædet med lunkent vand.

Bejdsemidler:
Alun: anvendes i opløsning på 10 - 25% af garnets vægt i tørt tilstand. for meget alun kan gøre garnet hårdt, det samme kan ske, hvis man bejdser med alun i en alluminiumsgryde.

Vinsten: vinsten bruges mest sammen med alun. Der bruges fra 25 - 50% af alunmængden. Vinsten bevirker at farven går jævnere på. Gør krapfarver mere gule. Kan bruges til at gøre hårdt vand blødere.

Tin: tinsalt gør mange farver strålende, især gule og røde, men også mindre ægte. Det kan bruges med alun ved bejdsning, men tilsættes ellers farvebadet. Man bruger 3% af garnetsvægt, ellers bliver garnet hårdt eller kryber. Tinbejdset garn kan ikke overfarves. For meget tinsalt kan ødelægge garnet fuldstændigt, så vær meget nøjagtig med vejningen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Farvning med Avocado

Jeg har i en periode eksperimenteret med at farve forskellige garn typer med Avocado. Det har været rigtigt spændene at se hvilke farver d...