fredag den 28. marts 2014

Dukke pusletaske

Denne dukke pusletaske er en kopi af dem som jeg har lavede til mine børnebørn. Den gjorde stor lykke hos 2 årige Chili. Nu kunne hun pakke til dukkerne som tante Bina gjorde til fætter Milo. Jeg lavede vaskeklude, hagesmækker og købte bleer så var den klar.


tirsdag den 18. marts 2014

Vævestrik Ellen Holm

Da jeg var på håndarbejdsmesse i Rødover, gik jeg efter noget vævestrik. Jeg faldt over denne cardigan. Jeg købte en lys grå og en æble grøn supersoft hos garn garagen som jeg ville lave den i, men de blev alt for tamme. Så det blev den lime grønne og æble grønne der vandt.
Det er en cardigan som er nem at strikke, men da det er vævestrik tager det lang tid, syntes jeg. Jeg tror at jeg skal lave nogle knapper der passer bedre til den.